Som erfaren børnefotograf og mor til to ved jeg, at det ikke altid er lige nemt at få taget et skønt børnefoto af ungerne. Hvis det også skal være lidt sjovt, kræver det andet end den sædvanlige grå baggrund fra skolefotoet. I mit hyggelige studio har jeg som børnefotograf professionelt udstyr til at tage kreative og anderledes børnefotos med kant. Du er også velkommen til selv at medbringe rekvisitter, fx en yndlingsbamse eller en arvet barnestol fra værelset. Alternativt kan vi gå on location og fotografere hjemme hos dig, i skoven eller på legepladsen. Det åbner op for flere muligheder, hvis du ønsker et anderledes børnefoto. Det gør os naturligvis også afhængige af vejret og lyset på den valgte dag.